Da Glenn Bech besøgte københavnsk gymnasium, blev han provokeret: »Der er helt klart noget selvindbildsk godhed over det«

Det, Glenn Bech vil fortælle, kan godt komme til at lyde bittert. Det indrømmer han. Fra første parket har han set en generation af privilegerede unge, der ved præcis, hvad der er rigtigt at mene og sige. Men deres politisk korrekte holdninger er bare varm luft og har intet hold i deres liv, oplever han. »Jeg oplever, at den øvre middelklasses børn har helt styr på, hvilken vej vinden blæser i øjeblikket. Det er en form for at lure stemningen, som provokerer mig,« siger han. Glenn Bech fik sit store gennembrud med det selverklærede manifest »Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet« fra 2022. Her blæste han til en gentænkning af klassekampen og et opgør med selvmodsigende kystbanesocialister og de kulturradikales hykleri. Berlingske har fanget ham på en forbindelse til Finland, hvor Glenn Bech er på ferie »in the middle of nowhere«, for at tale om hans nye erkendelse. Han fortæller om særligt én episode, hvor han blev provokeret af de privilegerede unges hykleri. »Stemningen var på en eller anden måde for god« Glenn Bech befandt sig for nylig på et privat gymnasium i midten af København, hvor han skulle holde et oplæg. Her var eleverne på mange måder meget politisk korrekte og woke. »De havde alle de »rigtige« holdninger, hvad angår klima, etnicitet, køn og de mange andre dagsordener, der bliver udbasuneret via diversitetspolitik og TikTok,« fortæller han. »Der var faktisk meget pingpong mellem os. Stemningen var på en eller anden måde for god.« Derfor ville han prøve at tale om et emne, der inden for de seneste år har splittet landet og bekymret forældre og unge: For to år siden kuldsejlede et forslag fra den daværende S-regering om at fordele elever på landets gymnasier efter forældrenes indkomst. Det skete efter massiv modstand fra de borgerlige partier samt de unge og deres forældre. Forslaget skulle sikre en mere ligelig fordeling af eleverne efter herkomst på tværs af gymnasier. Glenn Bech tog forslaget op igen. Stemningen blev akavet Han spurgte eleverne, hvordan de ville have det med at skifte gymnasium og begynde i Brøndby til næste år for i højere grad at blande elever med forskellig etnisk herkomst. »Der blev det meget akavet,« lyder det fra forfatteren. »For det første havde de aldrig hørt om forslaget, og så svarede de, at det ville de selvfølgelig ikke.« Han oplevede, at de udtalte venstreorienterede og progressive holdninger i virkeligheden bare var ord, når de ville få konsekvenser for eleverne selv. »Jeg ville bestemt heller ikke gøre det i deres sted, så det er slet ikke, fordi det ikke er menneskeligt,« siger Glenn Bech og tilføjer: »Men når de unge velmenende holdninger er mere snak end handling, så forbliver status quo.« Kaster et røgslør over reelle forandringer Episoden på gymnasiet er en del af et mønster, Glenn Bech genkender blandt de politisk korrekte unge. Det bunder i en dobbeltmoral, hvor unge gerne vil både blæse og have mel i munden, når det kommer til woke-dagsordener. Andre episoder, hvor især venstrefløjens unge er blevet anklaget for dobbeltmoral, har været i forbindelse med Roskilde Festival, hvor unge har efterladt tonsvis af campingudstyr, mens samme generation kalder på klimahandling. »Det er nok lidt hævet over dem også. Det sker også i virksomheder, hvor man smører sig ind i regnbueflag et par uger om året, mens det stadig er business as usual, der fortsætter inde bagved,« siger Glenn Bech. Det er ifølge Glenn Bech et problematisk fænomen, fordi det kaster et røgslør, der dækker over, at uligheden stiger, og reelle forandringer bremses. »Hvis man kan vaske sine hænder ved, at det ligner, at man kæmper for nogle pæne dagsordener udadtil ... så drukner den reelle samtale om privilegier og omfordeling,« siger han. Opstår af »selvindbildsk godhed« Der kan være mange forklaringer på, hvorfor folk påtager sig de rette holdninger, mener forfatteren. Det handler nok dybest set om, at det gavner dem selv, siger han. »Der er noget totalt evolutionært over at optimere sine egne chancer for forplantning, succes og karriere. Der er helt klart noget opportunisme i det, men jeg tror også, at der er noget selvindbildsk godhed over det.« Han mener også, at der sagtens kan ligge gode og prisværdige intentioner bag holdningerne, men at de i realiteten udmønter sig i hykleri. »Jeg har bare til gode at møde en masse unge ambitiøse mennesker, der frivilligt gerne vil træde tilbage for at lade andre mennesker eller dagsordener træde frem. Jeg ser mere, at man forsøger at positionere sig i forhold til at være i favorabel position.« Mønsteret viser sig ifølge Glenn Bech også, når det gælder folks personlige fortælling. Han siger, at »traumer er oppe i tiden«. Derfor er der ifølge forfatteren sket en opblomstring af, hvor mange personer »der graver en historie frem, hvor deres onkel måske eller måske ikke var grænseoverskridende til en børnefødselsdag for 14 år siden.« Glenn Bech er bitter Der er netop ét tema, hvor bitterheden løber af med Glenn Bech. Han er selv homoseksuel og er opvokset i provinsen, hvor han måtte gå igennem en traumatisk ungdom og proces i takt med at blive mere åben og erkende sin seksualitet. Han mener, at opportunismen også klart er at finde hos de privilegerede unge, hvor der ifølge ham er »undertrykkelseskapital« i at være uden for de seksuelle normer. »Det provokerer mig, at folk, der var totalt gennemsnitlige og heteroseksuelle i går, og som aldrig er gået igennem alt det, der kan være forbundet med at være homo i provinsen, er biseksuelle i morgen – og måske især efter et par øl i byen. De bliver endda opfattet som mere queer end mig, fordi jeg har håndteret min homoseksualitet ved at pakke den væk,« lyder det fra ham. Bygger det ikke på en bitterhed i dig, fordi det ikke har haft samme pris for andre? »Jo. Det er selvfølgelig ikke så fedt at indrømme, at man er bitter. Jeg ville også være den sidste i verden til at klage, hvis det var sådan, at folk bare sprang ud og var biseksuelle alle sammen. Det ville gøre mit liv 100 gange nemmere, men det er fandeme ikke helt det, jeg oplever. Jeg oplever mere, at det er en form for selviscenesættelse eller performance.« Men hvordan kan du vide, at det ikke bare er deres ægte følelser og holdninger? »Det kan jeg jo ikke, og det er jo det, der er så forfærdeligt. Det er bare påfaldende, at der er et sammenfald mellem det tidspunkt, det sker, og hvornår det er opportunt at være det.« https://www.berlingske.dk/politik/da-glenn-bech-besoegte-koebenhavnsk-gymnasium-blev-han-provokeret-der-er